AMALIES RUM - EFTERKOMMERE udstiller i kunsthal Classeværelset d. 3.-25 februar 2023. Til denne fælles udstilling har jeg lavet to trykte friser hvor det grafiske omdrejningspunkt har været Amalies tid og livsforløb afspejlet i de fotografier, der findes af hende. I særlig grad har det hun spejler og fortæller os med hendes meget udtryksfulde øjne været den visuelle inspirationskilde. Aldrene, smerten og erfaringen hun viser os i blikket har bevæget sig som en rød tråd igennem udforskningen af fotografierne. Jeg spejler hendes liv i disse værker. Det er udtrykt i ”kvindens aldre” og en række andre tidlige værker omkring denne markante kvindefigur, og til denne udstilling i ”livets bånd”, som snor sig ud og ind af den tidsmæssige fortælling, som vævningerne udgør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar