STJERNESPOR eller ” VED AT SE OP SER JEG NED” et projekt om Sophia Brahe

Jeg har i en serie originale tryk arbejdet med variationer over bla Stjerneborg på Hven og et udvalg af de planter Sophia Brahe arbejdede med i sine colchis, billedmateriale jeg fandt i processen med denne udstilling. Enkelte steder i trykkene bryder den stjernehimlen igennem, som var et af de store omdrejningspunkter i hendes liv. Den røde farve sanguine er dominerende i mine arbejder og er valgt til planterne for at understrege deres betydning i hendes kvindelige univers. Den billedverden som Sophia Brahes liv har budt på, er samlet i 6 artist books trykt på wencho- og kobbertrykspapir. Enkelte steder bryder andre historiske motiver igennem som spejlinger i hendes liv. I mit arbejde har jeg været meget optaget af det billedstof der bød sig til undervejs i de 1,5 år der er gået imens projektet har stået på. At jeg skulle ende med at arbejde i bogform vidst jeg dog først sent – det viste sig at være en naturlig reference til et af hendes egne hovedværker, nemlig slægtsbogen. De 6 bøger repræsenterer således forskellige perioder, metaller, slægtsreferencer og andre nedslag i hendes lange liv, fortolket i grafiske teknikker og med mit nutidige blik.

Astronomen Tycho Brahes søster, Sophie Brahe, blev en af sin tids såkaldte ”lærde fruentimmere”. Hun blev født 1556/1559 på Knudstrup i Skåne og døde i høj alder i 1643 i Helsingør. Hendes liv rummer en enestående og spændende mangfoldighed, og hendes verdenssyn præges af brydningstiden mellem slutningen af renæssancen og overgangen til oplysningstiden. I hendes verden gik kunst og videnskab op i en højere enhed, og hun havde stor viden om og forskede begavet i denne alkymistiske blandning af astronomi, kemi, kartografi, meteorologi, astrologi, alkymi, havekunst, poesi og slægtsforskning. Samlet set et rarietetskabinet af dimensioner.

Lillesøster Sofia er Tychos første assistent – hun er bare 14 år da de sammen observerer en måneformørkelse. Hun var allerede som teenager interesseret i naturvidenskab og blev støttet i det af sin bror Tycho Brahe. Det var denne mulighed der gjorde hende til den usædvanlige og fascinerende person hun blev. Hun udnyttede egne evner og interesse og lyst til at lære mere end samtidens kvinder normalt. Hun kunne ikke Latin hvilket gjorde at hun efter Tychos mening ikke kunne blive virkelig professionel som videnskabsmand. Måske er det derfor der intet findes tilbage af de videnskabelige optegnelser der har måtte være fra Sophies hånd, kun hendes slægtsbog har overlevet. Hun lærte sig astrologi fra latinske bøger, som hun på egen bekostning lod oversætte til dansk. Kemi, astronomi og astrologi blev hovedtemaerne for Sophies forskning som fortrinsvis dyrkedes på Hven hos broderen Tycho Brahe. Hun blev kendt for at kunne stille horoskoper og samarbejdet mellem de to søskende var usædvanligt og et særsyn på den tid. En kvinde der bla. skrev ”Astronomiske breve”, var naturligvis i 1500 tallet noget ganske uhørt.

Omkring 1616 flytte Sophia hjem til Danmark og bosætter sig i Helsingør. Hun er enke for anden gang. Nu tager Sophia for alvor fat på arbejdet med den store slægtsborg som hun er påbegyndt langt tidligere. Hun har flere af familiens tidligere slægtsbøger i sit eje. For adelen er det vigtigt at dokumentere sin herkomst og det er ofte kvinderne som sammensætter og samler slægtsbøgerne. Sophie får en omfattende korrespondence med slægtninger og venner, omkring spørgsmål der vedrører slægternes historie. Hendes undersøgelser giver vide forgreninger og hun finder slægtsskab til både den hellige Birgitta og Gustav Vasa. Slægtsbogen er færdig i 1626. Den omfatter 900 sider med 60 danske adels familier. Sophie overlever sin broder med godt 40 år. Da et fransk sendebud gæster Helsingør i 1634 skriver han i sin rapport at han har set den berømte Tycho Brahes søster. Sophia dør i Helsingør i 1643, hun begraves nogle år senere i det Thottske gravkapel i Torløse kirke i Skåne.

Udstilling på Hven i juni og på Kulturværftet august- september 2017